Ifølge Det Europæiske Miljøagentur påvirkede vandknaphed 34 % af EU's befolkning og 40 % af EU's landområder i 2022.
Sydeuropæiske lande som Cypern, Grækenland, Italien, Malta, Portugal og Spanien er særligt hårdt ramt af vandknaphed, men krisen spreder sig nordpå og påvirker nu områder, der tidligere blev betragtet som havende en sikker vandforsyning. Vandstress er allerede et alvorligt problem i Europa, og klimaændringerne forventes at gøre det værre i fremtiden. Men det er et problem, som EU forsøger at finde en fælles løsning på.

Fra knaphed til sikkerhed: Hvad EU gør for at sikre vandforsyningen i fremtiden

En stor mængde plastaffald bliver stadig ikke genanvendt i EU på trods af en stigende bevidsthed om behovet for at genanvende og en øget indsats for at gøre det. I de seneste år har EU bevæget sig i retning af en cirkulær økonomi for plast. Men vejen hen imod en plastfri fremtid er lang, og vi er alle nødt til at gøre en indsats.

Sådan bekæmper EU plastforurening: Fra engangsforbud til mikroplast

MERCOSUR er en regional alliance, som består af en række latinamerikanske lande. Den er en af EU's vigtigste handelspartnere. EU har forsøgt at skabe et tættere samarbejde med MERCOSUR, men ikke alle er enige om, at det er en god idé.

MERCOSUR – muligheder og udfordringer for EU

Parisaftalen er en juridisk bindende international traktat, der blev vedtaget på COP21 – FN's klimakonference – i 2015.
Det vigtigste mål med aftalen er at sørge for, at gennemsnitstemperaturen på jorden ikke stiger med mere end 2 °C, ideelt set 1,5 °C, i forhold til det førindustrielle niveau.
Næsten alle lande i verden har forpligtet sig til denne aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser. EU godkendte Parisaftalen i 2016 og gjorde den til en vigtig del af sin klimapolitik.

Parisaftalen: Beskyttelse af vores klima

I januar 2025 fremlagde Europa-Kommissionen det såkaldte konkurrenceevnekompas. Det er det første større projekt for den anden Kommission, som Ursula von der Leyen står i spidsen for. Kompasset fastlægger en klar og strategisk ramme for Kommissionens arbejde. Det baner vejen for, at Europa kan blive det sted, hvor fremtidige teknologier, tjenester og rene produkter opfindes, fremstilles og markedsføres, samtidig med at vi passer på klimaet.

Et kompas for EU's konkurrenceevne

Idræt er gavnlig for vores helbred og bringer folk fra alle samfundslag sammen. Find ud af, hvordan EU fremmer idrætten og gør den mere tilgængelig for alle.

Idræt som middel til at fremme udvikling og fred i Europa

EU's ur- og naturskove er sjældne, små og opdelte. De udgør mindre end 3 % af EU's samlede skovareal. Skovene er uberørte naturlige økosystemer, hvor der er få eller ingen tegn på menneskelig påvirkning, og hvor dyrelivet trives, som det har gjort i århundreder. Disse skove spiller en central rolle i at bevare biodiversiteten, absorbere og lagre CO2, forsyne os med ferskvand, regulere lokale klimaforhold og holde mennesker sunde. De er også hjemsted for mange truede arter. 
Beskyttelsen af EU's skove er ikke kun de enkelte EU-landes ansvar. Det er en fælles opgave på EU-plan. Europa-Parlamentet har taget en del af ansvaret på sine skuldre og er en stærk fortaler for bevarelsen af ur- og naturskovene.

Hvordan bevarer vi Europas gamle skove for de kommende generationer?

EU modtog over 513 000 asylansøgninger i første halvdel af 2024. En tredjedel af asylansøgerne er kvinder og piger. EU's asylsystem indeholder kønssensitive elementer, og EU-Domstolen har anerkendt kønsbaseret vold som en begrundelse for at give asyl. Men selv om der er sket fremskridt, er der stadig behov for en større indsats, hvis vi skal tackle de menneskerettighedsudfordringer, som kvinder og piger står over for i asylsystemet.

Kønsdimensionen i asylansøgninger i EU

Hvert år i februar markeres sikkert internet-dagen over hele verden. Det er et initiativ, som så dagens lys tilbage i 2004 og var et led i EU's første handlingsplan for et mere sikkert internet. Sidenhen er det blevet til et verdensomspændende initiativ, som skal gøre folk mere opmærksomme på onlinesikkerhed. Under sloganet "Samarbejde om bedre internet" sigter dette årlige arrangement mod at få folk til i fællesskab at gøre internettet til et bedre og mere sikkert sted for alle.

Sikkert internet-dagen: Beskyttelse af vores digitale identitet

På verdensplan bliver mindst én milliard spiselige måltider smidt ud hver eneste dag. Det er nok til at give et måltid om dagen til hver eneste sultende person i verden. Når vi smider mad ud, er det ikke kun maden, der går til spilde. Det samme gør al den energi og alle de ressourcer, der blev brugt til at lave den. Der bliver stadig udledt for eksempel drivhusgasser, som påvirker miljøet, men ingen får glæde af maden. EU sigter i sin politik for affaldshåndtering mod at mindske affaldets miljø- og sundhedsmæssige virkninger.

Madspild i EU: Udfordringer og fremtidige mål

To ud af tre unge i Europa ønsker at bidrage til den grønne omstilling gennem deres arbejde. 45 % af de unge europæere mangler imidlertid de grønne færdigheder til at gøre det. Unge mennesker bør derfor udrustes med færdigheder og viden, som de kan bruge til at handle på miljø- og klimaforandringerne. Tanken bag et "Erasmus Green Cities"-program er at give unge mennesker mulighed for at arbejde frivilligt og komme i lønnet praktik ved lokale grønne projekter.

Vejen til et "klimakorps" for unge i Europa

Siden 1980'erne er hiv gået fra at være en dødelig diagnose til en håndterbar tilstand takket være globale fremskridt inden for behandling og forebyggelse. Over 88 millioner mennesker i hele verden er blevet smittet, og ud af dem er der registreret 42 millioner dødsfald. Lige nu lever ca. 40 millioner mennesker med hiv, og cirka 810 000 af dem lever i EU. Selv om sundhedssystemerne er organiseret på nationalt plan, er EU også stærkt involveret i indsatsen mod hiv. Det støtter folkesundhedskampagner og programmer på tværs af grænserne og finansierer forskning gennem Horisont Europa. EU støtter også op om 95-95-95-målene i FN's fælles program for bekæmpelse af hiv/aids (UNAIDS): I 2025 bør 95 % af hivsmittede kende deres status, 95 % af dem, der kender deres status, bør modtage behandling, og 95 % af dem, der modtager behandling, bør være i virushæmmende behandling. I dette afsnit af "Øget indsats og effektivitet: Bedre lovgivning" ser vi nærmere på EU's afgørende rolle i forbindelse med at forebygge hiv, bekæmpe stigmatiseringen af de smittede og forbedre deres levevilkår i hele EU. Målet er en fremtid uden hiv senest i 2030.

Afslutning af hivepidemien inden 2030

Den flerårige finansielle ramme er i bund og grund EU's langsigtede budgetplan. Den fastsætter EU's udgiftsprioriteter og -grænser for flere år og sikrer, at EU's finansielle ressourcer er i overensstemmelse med dets politiske og økonomiske mål. Den flerårige finansielle ramme fastlægger også strukturen for de årlige budgetter og hjælper med at skabe balance mellem EU-landenes konkurrerende interesser.
Den fordeler de finansielle ressourcer på en række områder, f.eks. finansiering til mindre udviklede regioner, subsidier og udvikling af landdistrikter, humanitær bistand og investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i EU's udenrigspolitik.

Den flerårige finansielle ramme

Mental sundhed og trivsel er noget, som alle har brug for, for at kunne leve et tilfredsstillende liv, nå deres fulde potentiale, bidrage aktivt til deres lokalsamfund og håndtere stress og udfordringer. Den Europæiske Union (EU) bestræber sig på at sikre, at ingen lades i stikken, og at folk har lige adgang til forebyggende tiltag og tjenester på det mentale sundhedsområde i alle EU-lande. Der skal dog stadig gøres meget mere for at hjælpe alle med at opnå den bedst mulige mentale sundhed og trivsel.

En samlet tilgang til mental sundhed

Europas demografi ændrer sig som aldrig før. I 2050 vil næsten en tredjedel af EU's befolkning være 65 år eller derover. At EU får flere ældre vil få vidtrækkende konsekvenser på en lang række områder, f.eks. sundhedspleje, social velfærd, arbejdsmarkedet og økonomien. I EU's ældrepolitik er der fokus på flere nøgleområder: aktiv aldring, social inklusion, sundheds- og langtidspleje samt finansiel sikkerhed. Så hvad EU har brug for nu, er en omfattende strategi for ældre.

En europæisk strategi for ældre

Turisme er en af de mest dynamiske industrier i EU: Den bringer mennesker sammen og fremmer kulturel forståelse og økonomisk vækst. Men hvordan støtter og styrker EU turismen, og hvordan sikrer den, at rejser er mere bæredygtige, tilgængelige og gavnlige for alle?

Hvordan EU former turismen i hele Europa

Alle bør kunne være frie til at være sig selv og elske, hvem de vil, uden at skulle leve i frygt. 
Alligevel udsættes homoseksuelle, biseksuelle, transseksuelle og interkønnede personer samt queerpersoner stadig for diskrimination i mange dele af verden – også i Europa. 
EU gør meget for at bekæmpe diskrimination. Her kan du høre mere om, hvordan EU forsøger at opbygge et mere inkluderende samfund, hvor alle kan føle sig trygge.

Til kamp mod diskrimination af LGBTIQ-personer

Bestøvere er helt afgørende for vores økosystem, men overalt i verden er de truet fra mange forskellige sider. Klimaændringer, tab af levesteder, skadedyr og intensivt landbrug med kun én afgrøde er alt sammen noget, der gør livet svært for bestøverne. Det er trusler, der har ført til et drastisk fald i antallet af både vildtlevende og domesticerede bestøvere, som er meget vigtige for vores trivsel og natur. Derfor arbejder EU på at beskytte alle bestøvere.

Beskyttelse af bestøvere

Covid-19-pandemien og Ruslands krig mod Ukraine var to ting, der satte deres tydelige præg på dagsordenen i Europa-Parlamentets niende valgperiode. Geopolitiske udfordringer og en stor sundhedskrise fyldte meget i en valgperiode, hvor Parlamentet fokuserede på den grønne og den digitale omstilling for at øge EU's modstandsdygtighed og på at styrke tilslutningen til de demokratiske værdier.

Europa-Parlamentets niende valgperiode

EU er en af de mest skovrige regioner i verden. Omkring 40 % af dets landområde er dækket af skov. Skove er afgørende for vores trivsel og vores sundhed, men også for planetens sundhed. De har et rigt dyre- og planteliv og er meget vigtige i kampen mod klimaændringerne. EU er udemærket klar over, at skovene kan komme til at spille en stor rolle i fremtiden. Derfor blev en ny skovstrategi for 2030 vedtaget i 2021.

EU's skovstrategi for 2030

Nye initiativer for et bedre EU
Denne podcast præsenterer forskellige initiativer, der er iværksat som svar på borgernes forventninger om bedre EU-lovgivning.
Den er baseret på forskning foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste og behandler de vigtigste aktuelle europæiske anliggender, som f.eks. socialpolitikker, klimaændringer, nye teknologier, forbrugerrettigheder, internationale forbindelser og økonomiske anliggender.
Du kan lytte til flere podcast på Europarl Radio – Europa-Parlamentets webradio.